Vi mødte sågar et par flamencodansere igen som vi mødte for et par år siden på vores første cruise til panamakanalen, vi blev genkendt – helt surrealistisk! Hun var cubaner og jeg talte en del med hende dengang på skibet da vi jo lige var kommet fra Cuba inden.
Mango bar er der dans på baren af professionelle dansere fra mange sydamerikanske lande – der er fuld skrue på der.
Masser af gode restauranter – og en pudsig ting her –retterne er udstillet! Det samme er drinks – det sidste nye var en badekars margarita med 2 coronaer stukket ned i…skål siger jeg bare!!
Vi sprang Nikki beach over – der var sørme for kedeligt! Vi venter til de åbner i Marbella igen J en aften tog vi hen på Delano Hotel til drinks – wauw for en pool bar!! Det var så flot cabanaer hele vejen rundt om poolen og i den lave ende var der sat et bord op hvor folk sad og andre gik rundt i jakkesæt med opsmøjet ben og soppede mens de sippede drinks – alt kan ske her.
Jens blev klippet af en en utrolig grundig sydamerikansk pige – hun havde gang i mange instrumenter han slap ud igen.
Vejret vaf helt super – man kunne gå rundt barbenet hver aften.
Masser af film er i tidernes morgen blev optaget her, blandt andet Scarface. Men azt bo her er pivdyrt – der er masser af meget høje bygninger med lækre lejligheder med udsgt over havet – start pris 2 mill $ - vi så en til salg til 27 mill $, den var så også på 650 kvm, og en fantastisk udsigt J
Efter en uges tid i South Beach fik vi besøg af Tina og Kristina som skulle være her i 2 uger. På det tidspunkt havde vi flyttet hotel til Ocean Drive the Penguin – sjovt sted men udgang direkte til stranden. Der lå en dag en jelly fish – det ligner en vandmand – men den er blå og er levende og er ikke sjov at komme for tæt på, de brænder faktisk. Men flot så den ud – men ingen af os turde skubbe den i vandet igen…
Efter et par dage kørte vi de 160 miles til Key West – en vejbane hele vejen og der skal krydses 47 broer. Det er en meget flot tur hvor man har atlanterhavet på den ene side og golfen på den anden. Man passere den ene idylliske ø efter den anden inden man kommer frem til Ernest Hemmingsways yndlingsted i 11 år. Da han var en ung man og ikke havde opdaget Cuba endu. Temperaturen var oppe over de 30 og solen bragede bare ned. Vi fandt det skønneste hotel midt i al moradset, gamle træbygninger med trævægge og kæmpe senge, man følte sig hensat til 30´verne. Vi kunne gå til alt. Hotellet blev kørt af en gammel skipper og der var happy hour hver aften mellem 17-18 og der mødte man de andre gæster på hotellet og talte med ejeren og et par stamgæster, spøjse fætre. Men absolut værd at nappe den time med drinks og hører deres sjove historier.
Det er meget laid back i Key West, man kan gå rundt i hvad som helst uden nogen undre sig (for meget). Lige så meget folk er helt tjekket og shinet i South beach lige så low key er det her. Et must er naturligvis at se Ernest dejlige hus. Huset er faktisk fra 1800 tallet og har overlevet samtlige orkaner i nabolaget, det er bygget af solide sten der har været brugt som balast på de gamle skibe indne de skulle have rom og sukker med hjem til Europa, det var den nye balast. Han betalte 8000 $ for huset og en dag da han kom hjem havde koen fået lavet en swimming pool. Pris 22.000 $ ikke sært han blev lidt knotten! Der bor 44 katte, hvoraf de fleste har 6 tæer, de stammer alle fra de katte Ernest i sin tid havde. De er meget kælne og er ligeglade med mange turister der vimser rundt omkring dem.
Man skal naturligvis også lige stikke næsen ind på Sloppy Joes hvor han hang ud når han ikke var hjemme…der bliver spillet meget blues musik der.
Key West er det sydligste punkt i USA – og ligger kun 90 miles fra Cuba – så der kommer en del hjemmelavet både og andet sejlende derfra, med mindre de bliver indhentet af kystvagten. De får dog opholdstilladelse i USA. Det sværeste er at komme uden om den cubanske kystvagt – men når de dertil er de sikret i USA, hvis de overlever turen – der er mange hajer derude….
Vi mødtes med nogle gamle venner fra USA – deres datter og svigersøn lå i en båd i Key West – så dem fik vi hilst på det var rigtig sjov- og i øvrigt en fed båd!
Efter et par dage her tog vi turen opad igen – denne gang susede vi til Fort Lauderdale – nok en fejl – der sker ikke det vilde. Men vi kender en derfra og han skaffede os ind for motelpris på W hotel, så det var OK.
I Ft lauderdale ligger USA´s 5mte største outlet shopping center – Sawgrass mills – 400 shops – vi spiste morgenmad der, inden butikkerne åbnede, shoppede en 3 timer spiste en lyn frokost og 5 timer senere forlod vi stedet med fyldte poser. Den aften var vi ekstra moste.
Stedet det sner der er Las Olas Boulevard – det var jo som at være hjemme med det navn J der var masser af dejlige restauranter.
Efter nogle dage der var det tid til at cruise igen! Denne gang gik turen til Grand Cayman Island, Falmouth, Jamaica og Labadee, Haiti. Sidste nævnte er et resort område ejet af Royal Caribbean. Der var mange aktiviteter man kunne melde sig til, som zip liner, hurtig rutchebane, snorkel og dykker ture. Men ellers var det de skønneste strande, hvor tjenerne drønede rundt og solgte hvad de kaldte labadozes, drinks godt med rom!! Det var lige tidligt nok på dagen for os J men der var gang i salget kan vi afslører. Vi lå 2 skibe til så det væltede rundt med folk. Til frokosttid var der arrangeret flere stations med BBQ. Vi gik dog tilbage til skibet inden da vi ikke orkede at slås om maden – der var stille og roligt i skibets restaurant den eftermiddag.
Grand Cayman var måske nok en skuffelse, jeg havde forestillet mig det vildeste luksus – men det var slut – alle de dyre hoteller ligger der dog stadig – men der er kun 300 banker tilbage ud af de 600 der var før 9/11. Nu er der ingen bankhemmeligheder mere som der var – det var også her rygterne gik at Riskær havde placeret et 3 cifret million beløb da Accumulator Invest lukkede i 1992…. J Vi kørte rundt i byen og så hvad der var at se. Jeg var dog inde og lege med skildpadder i mange størrelser, de er en sjov ting. Og flere var ude og lege med delfiner, de havde et stort sted hvor de studerede dem.
Jamaica var meget spændende, vi kørte en tur ud af byen til en gammel dukker plantage, hvor mange af bygninger stadig var intakte. Den gamle sukkerfabrik er nedlagt i dag men bygningen bliver brugt til distribuering af citrusfrugter til hele landet. Vi gik rundt på det gamle estate og der var dejlige floder og flot natur mange interessante blomster, den gamle vandmølle stod der også stadig. Hovedhuset var helt intakt og det blev blandt andet brugt til fester, frokoster og afternoon tea. Det lå flot placeret på en høj så de kunne se ud over hele deres estate way back.
Som altid sker der en masse på skibet i løbet af ugen. Vores kaptajn denne gang var en ung nordmand på 37. Han har været i RC i 20 år. De arbejder 10 uger på skibet og har fri 10 uger. (det er kun kaptajnen der har det så godt ..de andre er der ca 9-10 mdr af gangen og 2 mdr fri) Han fortalte at hans sidste vagt startede den 23.12 og den 25.12 samlede de 11 cubanere op fra havet som så blev afhentet af US kystvagt. De må ikke lade dem ”sejle deres egen sø” hvis de støder på nogen der er flygtet.
Der er shows hver aften af forskellig karakter de fleste entertainere er ganske glimrende. Her ombord var et stort isskøjteshow, vildt flot. Så er der lidt tryllekunstnere og sangere. Skibet har også deres egen danse og sang trup som laver noget broadway show halløj. Et par aftener er der store optog på promenade dækket hvor de er klædt flot ud. Så er der en 70´er fest – personalet går vildt op i det J
Man bliver tildelt et bord i restauranten og vi fik et 8 mands bord – men ingen andre end os selv dukkede op – så vi blev rigtig opvartet af personalet.
Efter et par dage på skibet blev vi enige om at nappe en tur mere når skibet lagde til – næste uge går turen til andre destinationer – desværre skal vi skifte kahyt! Men det er jo det mindste.
Vi mødte mange sjove mennesker på denne tur, farmer Joe fra Illinois, soldaten og konen fra Wisconsin og et canadisk par som boede halvdelen af året i Florida og kørte på motorcykler, han er 70 og hun er 42…vældig friske og hyggelige alle sammen. Og ikke for at glemme ”Silver” en 62 årig desperat single mand, som stalkede pigerne hele ugen!! Han glæder sig nok til det single cruise han skal på om en uge J
Da turen var slut var Kristina og Tinas ferie også slut så de kom vel af sted lige med en udflugt rundt i Ft Lauderdale inden turen gik til lufthavnen.
Vi skulle bare samle vores ting i kahytten og de blev flyttet for os og så skulle vi lige ”hilse på” immigration i ankomst hallen så det var af og på i samme hug – vi var 100 der skulle blive ombord. Vi er 3200 passagerer ombord.
Vi kan slappe lidt af om aftenen de dage der er den underholdning vi har set en gang så vi sad længe på dækket og så hele udsejlingen fra Ft Lauderdale. Den er meget flot og man får et fantastisk vue af den lange strand og de flotte huse der ligger langs. Fra de omkring liggende ejendomme og huse man passerer står folk på deres terrasser og balconer og vinker til skibet – tænker de har ondt i amrne især lørdag aften, hvor over 20 skibe forlader Ft lauderdale Cruise terminal J det er et imponerende syn at se alle de kæmpe skibe ligge til kaj.
De største skibe som er Allure og Oasis kan der være 6500 passagerer – og i sidste uge på Allure, som var blevet lejet af nogle, som arrangerer ture for homoseksuelle – og de skulle holde nogle vilde fester – personalet ombord er Royal Caribbeans og de er adviseret og kan sige fra – de medbringer deres egen underholding og DJ´s, og drikker sig i hegnet hver dag – men der er mange drikkepenge hørte vi fra vores bartendere J desværre var der en der var hoppet i havet mens skibet sejlede og de fandt ham ikke igen…vi fik at vide at bare du springer fra dæk 4 overlever du ikke…puha …
På vores cruise her valgte vi at vi gerne ville sidde ved et stort bord – vi landede på et 10 mands bord helt ok – indtil vi opdagere det er en italiensk famiele med 5 børn!! Vi kom aldrig hen til bordet…fik et nyt til 6 og de andre 4 der ville ikke sidde der – så blev vi igen flyttet til nyt 6 mandsbord og der sad to mega gamle tudser som gerne ville spise tidligt – så de er nok væk til næste middag…manden havde dog været soldat med Elvis, de var nu vældig søde. Det sidste hold der havnede ved vores bord et sjovt ældre par fra Florida som er er på deres 39 cruise og spiser derfor med kaptajnen en aften, hvor menuen så er ekstra lækker.
Det sidste cruise her gik turentil St Martin (St Maartens) som er både fransk og hollandsk. De har levet i al fordragelighed i over 300 år. Ret imponerende når man tænker på hvordan der er blevet sloges om alle øerne herude. De har alle en interessant historie. Øen er ganske lille og Columbus fandt den i tiderens morgen uinteressant for han troede her var guld – men niks her var salt og det fandt hollænderne interessante. På den hollandske sode var der fyldt med masser af casinoer og strip joints – ikke på den franske… der er ingen grænse mellem siderne så de kører frit fra side til side. Mangr restauranter på begge sider.
Strandene og vandet her var fantastisk flot – næsten så flot som på Whit Sunday Islands i Australien…på den ene strand lå man ved lufthavnens landingsbane – på strandbaren stod et skilt med diverse daglige flyankomster og folk sad klar med kameraer da man bliver blæst omkuld når flyene skal ned – stor halv bizar attraktion kan man næsten sige.
Når man napper sådan 2 cruises som vi har gjort kender personalet en (alt for godt!) det er imponerende som alle kan ens navn når de møder en. Det er også lidt hyggeligt. Men vi fik en lang sludder med blandt andet med en officer den anden dag og fik lejlighed til at stille forskellige spørgsmål – det ne var hvad er omsætningen i barene pr dag…35-42.000 $ der ryger nogle drinks igennem systemet må man sige. Deres udflugter er også en givtig forretning.
St Martin eller Sint Maartens som hollænderne kalder øen er ganske flot og spændende – der er masser at foretage sig og shoppemuligheder – et sted man sagtens kunne bruge et par dage der. Deres strandpromenade var lang og mindede om en mellemting mellem Venince Beach og St Tropez – fest og farver alle mulige aktiviteter, lang strand og masser af restauranter og barer, superhyggeligt. Hver dag lander der en jumbo direkte ind fra Paris og Amsterdam.
St Kitts er en anden historie – det var knapt så smukt, strandene havde sort sand da de har en vulkan der har gjort sandet sort. De er hårdt ramt af krisen - øen er engelsk og hele terminal området er bygget i forbindelse med selve pieren. Vi tog som altid en rundtur på en 3 timer og så diverse high lights. De har en lille abetype som man kunne blive fotograferet med – vældig fristende, men jeg undslog – det skulle bedst passe man lige blev bidt af den lille fætter med ble på og skulle flyves til et hospital plus de er vel fyldt med lopper! Med cutie det var de!!
Der er dog en del meget velhavende der har bygget huse på bjergsiderne der også, men øen er nok ikke så turistet som St martin. Det interssante ved de to øer var også at på St martin gror de intet – de lever fuldt af turisme ingen industri – på St Kitts har de salt, og de gror alt selv – hvilket i øvrigt er tilfældet for alle de andre øer vi har været på – men der er grønt og frodigt alle vegne – helt utroligt landskaber generelt!
Cruise er en god ting – man ser og oplever en masse for en fornuftig sum penge – man kan ikke leje bil, overnatte og spise på landevejen for de penge…J
San Juan – vil jeg ikke nævne igen – da vi jo har været der for 1 md siden – vi gik bare i land for at tanke vores mobile net op igen og lige tjekke om der var kommet nye varer på hylderne i Marshalls – og det var der J retur til skibet og skynde os på mail etc mens vi var på USA territorium. Sidste stop Haiti er der jo heller ikke noget nyt – det er jo bare strandhygge….Søndag er turen slut og vi er på landevejen igen på 4 hjul, på vej mod Floridas vestkyst!
