| Tilføj billedtekst |
Det var nogle utroligt flotte steder alle sammen. De fleste af øerne har været på spanske, franske og engelske hænder og alle har efterladt diverse spor i form af sprog, kulinariske oplevelser, venstrekørsel og mange andre små pudsigheder.
Den mest frodige var nok Grenada, der var mange bjerge som var ret høje faktisk, og de dyrkede de vildeste frugter og grøntsager, desværre fik vi ikke chancen til at smage så meget – men der var nok 25 man aldrig havde set eller sågar hørt om før. Men spændende så det ud. Vi smagte på frisk cocao – dvs man sutter ligesom en hvid hinde af (nej lyder ikke lækkert, men det smagte faktisk godt - og ja Jens sprang over!) På alle øerne havde vi booket egne biler med chauffører, og de sprang villigt ud af bilen og plukkede alverdens ting som de tog med i bilen.
Vi var jo 6 og de holdt ved skibene hver gang man kom i land – og det var under halv pris af Royal Caribbeans for deres udflugter og der skulle man have siddet på skødet af 50 andre turister der alle ville noget forskelligt. Så her bestemte vi 6 selv ruten og længden af turen og til dels prisen….
I Grenada dyrker de muskat nødder og de bliver sorteret manuelt af et hav af kvinder. Vi var inde og se hele processen og det var ganske interessant. De laver det samme som deres mødre og bedstemødre har gjort i hundrede vis af år. Der var ellers en general meget laid back atmosfære med lidt for meget mariuhana i luften…smiler.
I Antigua var caribbeans mest populære turistattraktion, Nelsons Dockyard - det er den mest velbevarede i hele verden og bygningerne har stået siden 1769. De havdé gamle velbevarede gallionsfigurer frad en tid også det var meget skægt at se.
I Antigua var caribbeans mest populære turistattraktion, Nelsons Dockyard - det er den mest velbevarede i hele verden og bygningerne har stået siden 1769. De havdé gamle velbevarede gallionsfigurer frad en tid også det var meget skægt at se.
Strandene er ubeskrivelig flotte – lækkert blødt hvidt sand og den vildeste farve vand.
Ind imellem kom de vildeste regnskyl men de varede måske max 10 min og det kunne ske selvom solen skinnede fra en skyfri himmel nærmest, meget mærkeligt!
På alle øernen dyrkede de også en lokal rom – de duftede rigitg dejligt…smiler…vi var FOR tidligt ude til at drikke rom ligesom. Bortset fra den sidste dag, hvor vi var på St. Thomas der var vi indlagt til at smage ”Glady´s” strawberry daquiries med brun rom og friske jordbær – kl var 11, wauw de var gode, godt man havde booket en tur kort efter så det blev kun ved den ene!
Det var naturligvis mest spændende for os at besøge de gamle danske øer St Croix, der var vi på det gamle fort, hvorfra Jens bedstefar havde vundet tjansen at tage det danske flag ned i 1917, og afleverer det til kongen da han kom hjem. Fortet i sig selv var utroligt lille – men de ca 150 år vi var derude blev det aldrig angrebet. Det viste sig at der lå yderligere 2 små fort et til venstre og et til højre længere ude på nogle klipper så vi var godt forsvaret der. Vi erfarede at vi i sin tid havde købt øerne fra franskmændene – det beløb kender vi så ikke, kun den pris amerikanerne gav DK i 1917 som var sølle 25 mill dollars. I dag er det en kæmpe turistfælde, hvor de skovler penge ind – men tænker det er en anelse for sent at klage…
St. Thomas var dog den værste turistfælde længe set. Alt for mange butikker. Men vi tog en tur med firefighter Raymond i hans røde åbne turistbus (bijob når han ikke slukker brande). Det viste sig hans bedstemor var dansker – han var godt solbrændt må man ellers sige – men hans udtalelse af de danske steder og gader var helt korrekt!
Hver aften på skibet var der musik til afsejlingen fra de forskellige steder og dejlige kølige drinks til den flotte udsigt. Vores kaptajn var i øvrigt den første kvindelige af slagsen – Karin fra Sverige og hun gjorde det rigtig godt!
Som altid var maden i særklasse god og der var bare alt for meget af den…træningscentret blev besøgt for lidt – vi var der dog!! Hver aften inden maden var der et show af en eller anden slags, show, motown aften med gammelt, komikere, tryllekunstnere og meget andet.
Skibet var helt fyldt – 2200 gæster og 840 personale og de har travlt fra morgen til aften med at servicere de dovne turister. Hver morgen når man kom til restauranten blev vi mødt af den vildeste humørbombe, Clarissa, hun sang nærmest gospel og takkede for at vi saniterede vores hænder inden vi gik ind og tog mad – så dem der ikke gjorde det rødmede og fik ellers gjort det. Hvis ikke man var helt vågen når man kom blev man det!
Vores sky bar mand – han var expert i strawberry margaritas og dem fik vi alle rigeligt af!
Vores tjenere i restauranten Edwin, som vi kaldte Eddie og hans hjælper Joaquin sørgede for os under samtlige middage. Det var 125 kokke der lavede maden og et kæmpe antal tjenere– og de lavede 16.000 måltider om dagen…helt crazy.
En dag var vi på havet hele dagen uden stop og der så jeg hvordan man pynter cupcakes, der var også servietfoldning og håndklæde foldning (dvs lave dyr af håndklæder) dem sprang jeg lige over dog.
Ved poolen foregik der også mange, en af de værste må lige nævnes – Belly flops – skibets tykkeste mænd slås om at lave den største maveplasker – not nice!! At nogen deltager fatter men jo ikke og det er alle aldre og alle nationaliteter – iøvrigt var vi 51 danskere ombord ud af de 2200. Vi var i alt 76 forskellige nationaliteter blandt gæsterne mens personalet udgør 120 forskellige.
Vi ankom tilbage til San Juan i den vildeste regn – vi tog straks en taxa sammen med irerne til lufthavnen hvor vi sagde farvel til hinanden efter næsten 3 ugers fest! Det var superhyggeligt at rejse med dem – de er superfestlige! Deres rejse var slut – de tog hjem via New York og vi fløj til Sunny Florida. Så nu hygger vi og slapper lidt af i South Beach, hvor vi er tjekket ind på et af de gamle Art Deco hoteller på Ocean Drive tilbage fra 30´erne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar